Jean-Michel Serres, Composer-pianist (Apfel Café Music): Website

16 April 2023

Synopsis og anmeldelse | Byen og dens usikre mure af Haruki Murakami, Shinchosha, 2023

Resumé

Da jeg var 17 år, mødte jeg en pige på 16 år, og vi begyndte at korrespondere. Jeg datede med hende en eller to gange om måneden, og vi talte om byen, som hendes sande substans boede i. Jeg trådte ind i byen i hendes drømmeverden …

I Byen, der er omsluttet af den høje og meget stærke mur, var mit job kun at lave drømmelæsning. Jeg gik til biblioteket, som pigens ånd arbejdede på, og læste tre gamle drømme hver dag. Vinteren var kommet, og min skygge krævede at jeg skulle forlade byen inden for en uge…

Efter at være vendt tilbage fra byen, da jeg var midt i fyrrerne, sagde jeg mit job op for at tænke over job. Og jeg fik jobbet som chefbibliotekar på Z Town Library i en landby i Tohoku-bjergene. Men jobbet er usædvanligt, uvirkeligt og ensomt ligesom jobbet som drømmelæser. Så vidste jeg, at den tidligere chefbibliotekar Koyasu havde boet i byen, og han var et spøgelse. Og jeg lærte en mystisk 16-årig dreng at kende, som gik på biblioteket hver dag, og som kun læste så mange bøger der og lærte dem helt udenad. Efter et stykke tid tegnede drengen et kort over byen og bragte det til mig, og han fortalte mig, at han ønskede at…

Boganmeldelse

Haruki Murakami’s den 14. roman udgivet den 10. april 2023 i Japan. Titlen er den samme som hans roman “The City and Its Uncertain Walls”, der udkom i 1980 i det japanske magasin “Bungakukai”. Men han afviste den, og en del af motivet og historien i den afviste roman blev overtaget i “The End of the World” i “Hard-Boiled Wonderland and the End of the World”. En en ny roman for første gang i seks år, hvoraf han udgav, fra “Killing Commendatore” (2016).

Tre kapitler lang roman på 661 sider roman, er dannet af 70 korte afsnit.

Den samme titulerede mellemskala roman på 150 manuskripter, udgivet i 1980. Derefter afviste Murakami den, romanen var ufærdig og ikke moden. Så han skrev et af sine mesterværker Hard-boiled Wonderland and the End of the World, som var baseret på den afviste roman. Men han havde besluttet at hjælpe og omskrive den for nylig, og han begyndte at skrive denne roman fra begyndelsen af 2020, lige før Covid-19-pandemien begyndte at sprede sig over hele verden.

På grund af Covid-19-pandemien lukkede han sig inde i sit hus og skrev kun i ca. 3 år. Murakami skrev i efterordet, at situationen med Covid-19-pandemien påvirkede historien eller ej, det ved Murakami ikke og kan han ikke vide. Men der ville være en slags mening eller noget.

På denne roman er der 4 poloter. A er ungdomsårene med pigen i denne denne virkelige verden, og de talte om den by, som hun sagde, hun havde boet i. (kapitel 1) B er tiden i byen. Fortællerens pligt er kun drømmelæsning i byens bibliotek. Han læser tre gamle drømme næsten hver dag. (kapitel 1) C er middelalderen år efter hjemkomsten fra Byen. Fortælleren arbejdede som chefbibliotekar på Z-byens bibliotek. Og han mødte og så chefbibliotekaren Tatsuya Koyasu, bibliotekar Soeda og den mystiske 16-årige dreng M. (kapitel 2) D er indholdet af kapitel 3…

Historien om byen og drømmelæsning i kapitel 1 er næsten den samme som i “End fo the World”. Og Murakami skrev kapitel 1 er en omskrivning af samme titulerede mellemskala-roman, der blev udgivet i 1980.

Der er mange af Murakamis unikke elementer og motiver som f.eks. fragmenter-stil, dobbeltverdenshistorie, alterverden, adskillelse mellem krop og sind, bøger, læsning, bibliotek, drøm, ensomhed, mærkelig og akavet men sød kærlighed til en pige, madlavning, lange gåture, kaffe (og te), mode, spøgelse (eller at være som et spøgelse), tab af personer eller genstande og mærkelige oplevelser.

Denne roman er en kombination af Murakamis mærkelige romantiske historier (f.eks. Norwegian Wood og Sputnik Sweetheart) og hans unikke urbane eventyrhistorier (Wild Sheep Chase, The Wind-bird Chronicle, 1Q84 og Killing Commendatore). Denne er baseret på den samme titulerede mellemskala-roman, der blev udgivet i 1980, men som derefter blev afvist og verdens ende af hårdkogt Wonderland og verdens ende. (Også denne roman er den ændrede udgave af Hard-boiled Wonderland and the End of the World, skrev Murakami). Og der er mange elementer og episoder, der ligner Hear the Wind Sing, Norwegian Wood, Sputnik Sweetheart, Killing Commendatore og Kafka on the Shore. Jeg tror, at det må være en stor frugt og en af konsekvenserne af hans forfatterskab.

Også et andet træk ved denne roman er temaet behandler læsning, bibliotek, bøger, skrivning, historie og deres betydninger. Denne roman er en fortælling om at læse, behandle, håndtere og skabe en historie eller historier. Fortællerens første job var bogagent, og det andet var chefbibliotekar på et lille bibliotek, i byen var hans opgave at læse gamle drømme. Byen er skabt af den historie, som pigen har lavet, og menneskene har ingen skygge. Og Z Town Library er et drømmested for hr. Koyasu, som elskede bøger og ønskede at blive forfatter. Og der var et ideelt sted at læse for fortælleren og M. Og historien udvikler sig om biblioteker, bøger og historier. En historie er menneskers hver sin idé og verden eller mikrokosmos, og historien er også verden, universet eller nationen. Et stort spørgsmål og et hovedtema i denne roman er forbindelsen og betydningen mellem dem.

At læse en bog eller en historie er en måde at behandle sig selv på og bevare sin fornuft på, en metode til at leve i verden og til at kommunikere med fortabte mennesker. Dette motiv er det samme som i Kafka på kysten. Næsten alle personerne i denne roman elskede bøger og læsning, så de ønskede at tilbringe tiden med kun at læse. Læsning er en måde at flygte fra verden på, og det er også en metode til at løse problemerne i denne virkelige verden, men at dykke ned i læsning eller en historie er en lykkelig, men farlig handling.

Jeg tror, Murakamis budskab i denne roman er “hvordan vi håndterer virkeligheden og historierne, forbindelserne mellem dem?”. Næsten alle karakterer i denne roman og deres aktiviteter og job er kun meget praktiske eller meget uvirkelige. Levende mennesker må leve i en eller flere historier, herunder almindelige, tomme eller overfladiske historier fra tv, biografer, magasiner og så videre. Folk er tvunget til at følge almindelige historier som f.eks. “Man skal fortsætte med at arbejde i et stort og stabilt firma”, “Man skal gifte sig til middelalderen” eller “Man skal leve i denne virkelige verden (og dens historie eller den store fortælling om en nation)”. Nogle mennesker lukker sig inde i deres drømmehistorier eller eget mikrokosmos. Det er også spørgsmålet og problemet for Murakami selv som romanforfatter. Konklusionen og konsekvensen af denne roman er, at han gjorde en ende på eller lukkede ud…

Sagerne om Covid-19-pandemien gjorde det klart, at der var skel mellem en stor fortælling om en nation og individuelle realiteter, administratorer og praktikere, regler og praksis, studerende og voksne, patienter og ikke-patienter. Så Murakami nævnte Covid-19-pandemien i efterordet, og denne roman må være påvirket af de spørgsmål.

Hændelser i Japan, f.eks. massakren i Akihabara i 2008, brandattentatet mod animationsstudiet i Kyoto, mordet på Shinzo Abe, de bør være forårsaget af historiens problem. Der var mange årsager til mange komplekse ting, men problemet med historien er det største. Jeg tror, at disse kriminelle ikke kan håndtere deres historier, de historier, de fulgte, de blev tvunget til at følge, eller de ønsker at tro på dem. Og forbindelserne mellem virkeligheden og en historie eller historier er forkerte, så hver enkelt begik en forbrydelse. De kan ikke korrekt håndtere en historie, som de selv eller andre har lavet, og årsagerne til at begå mord er uvirkelige, trivielle og inkonsekvente.

Byens mur bør være en skal af menneskers kollektive sind. Og menneskene i byen har ikke en skal af sind, men der var ingen tidens gang og udvikling og ingen komplekse sociale pligter og ansvar. De gjorde kun enkle egne pligter. De ligner beboere i himlen, men ligner også fanger. Men et liv i et fængsel er måske den mest fantastiske, regelmæssige, stabile, rene og lykkelige livsform på Jorden … ?

Denne roman er en af mine mest foretrukne Murakami-romaner på lige fod med “Jagten på de vilde får”, “Det hårdkogte eventyrland og verdens ende”, “Dans, dans, dans, dans” og Kafka Tamuras rolle i “Kafka på kysten”. Jeg læste en stor roman, som er nyudgivet, for første gang i lang tid. Det er et mesterværk fra det 21. århundrede og filosofisk fantastisk stor fortælling ejer sund fornuft, meningen med livet, kærligheden og dens medfølelse og en sandhed, som jeg havde lyst til at læse. Er der er Murakami’s fuld af kærlighed til bibliotek, bøger, læsning, skrivning, historier og litteratur.

Ved denne roman Murakami pragtfuldt lykkes det at skabe og oprette sit ideelle sted og verden, eller to evige utopier som himlen. Så sød, dyrebar og ren… Men fortælleren…

Noter | Byen og dens usikre mure af Haruki Murakami, Shinchosha, 2023

Oplysninger om bogen

Haruki Murakami’s 14. roman udkom den 13. april 2023 i Japan. Titlen er den samme som hans roman “The City and Its Uncertain Walls”, der udkom i 1980 på det japanske magasin “Bungakukai”. Men han afviste den, og en del af motivet og historien i den afviste roman blev overtaget i “The End of the World” i “Hard-Boiled Wonderland and the End of the World”

Form, stil og struktur

Tre kapitler lang roman på 661 sider roman, er dannet af 70 korte afsnit. “Kærlighed i koleraens tid” af Gabriel García Márquez (1985) er beskrevet som reference.

Baggrund for værket & forfatteren

Resumé Synopsis

Resuméer af hvert kapitel

Oversigt

Tidslinje

Kapitel 1

Fortælleren og en pige mødtes sidste efterår ved receptionen for “High School Student Essay Concours”. Og de havde korresponderet via breve. (2, 4)

De havde haft en date en eller to gange om måneden. (2)

Hun sendte et langt brev til ham, og hun tilstod en mærkelig drøm. (8)

I maj havde de haft en date og gik en meget lang tur. (11) Hun smed og hun sagde, at hendes hjerte kun blev stift nogle gange. Og hun sagde, at hendes stof boede i en fjern by og tilbragte et helt andet liv. (13)

Fortælleren blev informeret om byen af pigen. (1)

I løbet af sommeren talte de begejstret om Byen. (15)

På et tidspunkt i efteråret stoppede brevet fra hende. Men han fortsatte med at sende breve. (15)

På et tidspunkt om vinteren fik han det meget lange og sidste brev fra hende. Senere læste han brevet. I det tilstod hun, at hun kun var en skygge uden substans, hun havde boet i byen, da hun blev tre år gammel, hun og kørte til denne verden. (17)

Han fortsatte med at sende breve og ringede i telefon, men kan ikke få svar fra hende. Han har ikke hørt fra hende, da han havde fået det sidste brev. (19)

Det næste år, i februar, bestod han optagelsesprøven på et privat universitet i Tokyo, hvorefter han flyttede til Tokyo. (19)

I sommerferien kom han hjem og besøgte pigens hus, men der var en anden dørplade end hendes navn. (19)

Et år var gået, og han blev 18 år, men han ventede stadig. (21)

Omkring 20 års alderen vågnede han op, at han skulle tilbringe et anstændigt liv, så fik han venner og en ny kæreste. Efter eksamen fik han et job på et bogbureau. (23)

Lang tid gik (efter han var blevet 45 år), da han vågnede, var han i et hul med brændende daed-dyr. (23)

Fortælleren kom ind i Byen, han overlod sin skygge til portvagten, og hans øjne blev gennemboret af vagten for at blive en drømmelæser. (9)

Fortælleren mødte pigen på biblioteket i Byen. Men hun sagde, at hun aldrig havde mødt ham. (5)

Fortælleren begyndte at lave drømmelæsning på biblioteket og talte med pigen som bibliotekar på biblioteket. (7) Han gik på biblioteket og lavede drømmelæsning hver dag. I løbet af efteråret fortsætter det regelmæssigt. (9)

I løbet af tidsfordrivet begyndte fortælleren at lave et kort over byen, og det fortsatte i to uger. (12)

Han led af høj feber. En gammel mand tog sig af ham. (12)

Vinteren var kommet, fortælleren besøgte skyggernes sted, for at se sin skygge. (14)

Fortælleren og pigen besøgte obligationen i den sydlige ende af byen. (16)

Fortællerens skygge var i dårlig stand, så fortælleren besøgte ham. Og skyggen forlangte at gå ud af byen og slutte sig sammen med ham inden for en uge, så fortalte han pigen i byen var ikke sand substans, hun var i den ydre verden er sand. (16)

På biblioteket sagde han min skygge begyndte at passere væk til hende. Men hun sagde, at hun ikke vidste noget om skygge, fordi hun blev trukket ud af skyggen, da hun var tre år gammel og aldrig mødtes igen. (18)

Fortælleren fortalte pigen, at han ville tage af sted fra byen, og at han havde mødt hendes skygge i den ydre verden. (22)

En snefaldende dag besluttede han sig for at gå ud fra byen, besøgte sin skygges værelse, tog et gammelt horn og gik og klatrede op ad den sydlige bakke. Men muren flyttede sig og sandede i deres vej, og muren fortalte, at de ikke kan gå over muren med ord. Så styrtede han hen til muren ved skyggens råd og gik gennem muren. (24) Men fortælleren fortalte sin skygge, at han ikke kunne gå ud af byen endnu, og han besluttede sig for at hvile i byen for at læse drømme, herunder pigens gamle drøm. Skyggen gik alene ud i den ydre verden. (25, 26)

Kapitel 2

I denne virkelige verden huskede fortælleren oplevelserne i Byen. Han går på kontoret hver dag og arbejder regelmæssigt som en almindelig uspecifik mand. (27)

Han besluttede sig for at sige sit job op for at tænke over oplevelserne i byen. Han tilbragte sit liv med at spare op i et stykke tid. (27)

Han så en lang drøm om et lille bibliotek i en lokal by. I drømmen arbejdede han som ekspedient på biblioteket. Jeg så en mørkeblå baret på enden af hans skrivebord. Da han vågnede, skrev han drømmens indhold ned og besluttede sig for at få et hvilket som helst job på et hvilket som helst bibliotek. (28)

Han bad sin tidligere kollega fra et bogbureau, Ohki, som tog sig af biblioteker, om at søge et job på biblioteker. Efter en uge svarede Ohki, at han havde fundet et job, og han ville tage til et bibliotek i en lokal lille by på en dag, der passer fortælleren. (29)

En weekend besøgte fortælleren og Ohki byen Fukushima, hvor det lille bibliotek fandtes. (30)

Fortælleren tog til biblioteket og havde et interview med chefbibliotekaren, Tatsuya Koyasu. Og han fortalte faktisk, at han allerede var gået på pension, at stillingen var tom og søgte en person til at overtage hans job. (30)

Han begyndte at arbejde på Z Town Library som chefbibliotekar med hjælp fra bibliotekar Soeda og blev venner med deltidsjobbernes damer. (31)

Vinteren var kommet. Hr. Koyasu viste fortælleren sit hemmelige sted i det halvt underjordiske og dybe i biblioteket. (34)

Han flyttede sit kontor til rummet i dybet. Da Koyasu besøgte rummet, følte og indså han, at grænsen mellem virkeligheden og alterverdenen, og tidens strømning var brudt. (35)

På en dyb vinterdag kaldte hr. Koyasu fortælleren til rummet i dybet. Og Koyasu gjorde tilståelse han var en mand havde ikke skygge, han havde ingen krop i denne verden og han var en eksistens af hans bevidsthed eller et spøgelse, og var allerede gået bort. (37)

Fortælleren talte om Koyasu med Soeda. Hun sagde, at hun vidste, at Koyasu var gået bort, og at kun hun og fortælleren kan se Koyasu. (38)

En dreng blev født og fik navnet “Shin” (skov). Han sendte en meget lykkelig barndom ved sine forældres kærlighed. Men, da han var 5 år gammel, han cykle og døde af en bilulykke. (40)

Før seks af en søndag i slutningen af juni forsvandt Koyasus kone, og begår selvdestruktion ved at kaste sig i en flod. (Tidspunktet er 30 år før.) (40)

Efter selvdestruktionen begyndte han at gøre excentriske ting som f.eks. at bære baret og nederdel. (40)

Da han var 65 år gammel, genopbyggede han et bibliotek fra sin spiritusfabrik. (40)

(…)

Plot(s) & episoder

A. Ungdom med pigen i denne virkelige verden (Kapitel 1)

B. Tiden i byen (Kapitel 1)

C. Midaldrende år efter hjemkomsten fra byen, jobbet som chefbibliotekar på biblioteket i Z Town Library (kapitel 2)

(…)

Karakterer

Fortæller – 17 år gammel dreng. I den virkelige verden boede han i en rolig forstadskvarter ved havet og gik i tredje klasse på et offentligt gymnasium. Han og kæresten mødtes en eller to gange om måneden, de havde haft en date. (2) Hans far arbejdede på et medicinalfirma. Og hans mor var husmor. (4, s. 23) Han var glad for biblioteker og for at læse bøger alene. (4, s. 23 – 24) Den eneste drømmelæser i byen, og hans job er kun at lave drømmelæsning. (7, p. 39 – 40)

Pigen i denne verden (du, kæreste ?) – 16 år gammel pige arbejdede på biblioteket i byen fra 17:00 til omkring 22:00. (1) I den virkelige verden, boede hun det sted heller ikke langt til fortælleren, afstanden er det koster 90 minutter med toget. Hun var gymnasieelev på et privat gymnasium for piger. (2) Hendes far havde været en lokal embedsmand og var kontorist på en forberedende skole. Og hendes mor døde af en kræftsygdom, da pigen var tre år gammel. (4) Hun tilstod, at hun kun var en skygge uden substans. (17)

Pigen i byen – En pige arbejdede på byens bibliotek. Hun må være pigens ånd, men hun ejede ingen viden eller hukommelse om denne verden. Pigen i byen sagde, at hun var født i byen og aldrig gik ud derfra. Hun skulle være en alterperson eller have en alterånd. (7, s. 42) Hun sagde, at hun ikke kendte til sin egen skygge, fordi hendes skygge blev trukket ud af hende, da hun var tre år gammel, og aldrig mødtes igen. (18, s. 137 – 138)

Portvagt (3- ) – En stor mand var loyal over for sit job.

Pigens lillesøster – Seks år yngre end pigen. (4, s. 23)

Bedstemor på hendes mors side – Den eneste person, pigen kan åbne sit hjerte. (4, p. 23)

Pigens svigermor (4)

En gammel mand (12, s. 81 – ) En tidligere soldat, plejede fortælleren, da han led af høj feber.

Kapitel 2

Ohki (28, s. 200 ; 29) En yngre kollega til fortælleren i et bogbureau.

Soeda – En dame midt i trediverne og eneste bibliotekar på Z Town Library fra Nagano, med føjeligt ansigt, slank og 160 cm høj. Omdrejningspunktet for Z Town Library, biblioteket kan aktiveres af hendes evne. (30, s. 214 – )

Tatsuya Koyasu (30, s. 216 – ) – chefbibliotekar for Z Town Library. En tyk midaldrende mand. Men det faktum, at han allerede var gået på pension, hvilede han biblioteket for at overdrage sit job til nogen. Han var iført en mørkeblå baret og en nederdel. Han var født i en velhavende familie af en spiritusfabrikant. Han gik ind på et privat universitet i Tokyo, og hans speciale var økonomi for at få succes i familievirksomheden, men han ville egentlig gerne specialisere sig i litteratur. Efter sin eksamen tilbragte han et stabilt, men kedeligt liv med at drive spritfabrikken, og han ville skrive en roman, men den blev afsluttet. Da han var 35 år gammel, blev han forelsket i en kvinde, og de giftede sig som et “besøgsægteskab”. Da han var 40 år gammel, blev deres barn født og fik navnet Shin (Forest). Men barnet døde ved en trafikulykke, da det var 5 år gammelt. I en periode begik hans kone selvmord, hvorefter han efterhånden udførte excentriske handlinger som f.eks. at bære nederdel og baret. Da han var 65 år gammel, genopbyggede han et bibliotek fra sin spiritusfabrik og drev det (hovedsagelig private) bibliotek som chefbibliotekar.

Komatsu – en uselskabelig lille og midaldrende mand fra boligkontoret i Z-byen. (31, s. 226 – 228)

Deltidsjobber damer (31, s. 230 – )

Soedas mand – En lærer på en offentlig folkeskole i byen. (32, p. 327)

Koyasus kone (39, s. 315 – ) En kvinde 10 år yngre end Koyasu, da han var 35 år gammel, de blev gift som et “besøgsægteskab”. Hun besøgte og opholdt sig i Koyasus hus i Fukushima hver fredag fra Tokyo. Da han var 40 år gammel, blev der født et barn til dem. (39)

Shin Koyasu – Koyasu og hans hustrus barn blev født, da Koyasu var 40 år gammel. Han fik navnet Shin (skov) af hr. Koyasu. Han sendte en meget lykkelig barndom med sine forældres kærlighed. Men da han var 5 år gammel, kørte han på cykel og døde ved en bilulykke. (40, s. 323 – 327)

(…)

Grupper

Steder (stat, præfektur, by, by)

Lokal by

Byen – En by er informeret af en kæreste, omsluttet af toldmuren. For at komme ind i byen skal man have et særligt krav. (1) Fortællerens og pigens hemmelige sted for sind (4, s. 27) Engang blomstrede den, men den blev ødelagt. (12) Folk, der bor i Byen, kan ikke gå ud derfra undtagen pligter. Og folk blandt håndværkerkvarteret og boligkvarteret besøgte ikke hinanden. Byen har ingen elektricitet og gas. Pigen havde boet der i sin barndom, men hendes sande substans boede stadig der. (15, s. 108 – 11 ) Fortællerens skygge sagde, at Byen blev skabt og bevaret af fortælleren og hans fantasi. (20, s. 146) Og fortælleren sagde, at Byen skulle være skyggens land. (20, s. 147) Og skyggen sagde, at folk i Byen burde ikke vide, at de er skygger. ; Skyggen sagde, at denne By har mange modsigelser fra oprindelsen. Nogle enheder blev sat til at løse modsætningerne og funktioner (dyr, drømmelæsning osv.) som regler. Og byen var et meget teknisk og kunstigt sted. (25, s. 176 – 177)

Den virkelige verden (denne verden)

Tokyo (19 – )

Z Town – Det sted, hvor biblioteket eksisterer(-ed). En lille lokal by i bjergene, i Fukushima præfektur, Tohoku regionen. Det er nødvendigt at besøge den fra Tokyo, gennem Kohriyama med Hohoku Bullet Train, og gennem Aizu-Wakamatsu med toget, og derefter skifte for at køre med lokaltoget. (30 -)

(…)

Steder (værelse, butik, skole, offentligt rum, station)

Kapitel 1

Liberary of the City – Et uspecificeret gammelt stenhus, satte en plade med nummer “16” op, og trædøren var meget tung. Det forreste rum er 5 meter i kvadrat, ydmygt og sjusket, det bageste rum er næsten det samme og havde en dør til stakkene. (5, s. 28 – 29) Byens bibliotek har gamle drømme på lager, i stedet for bøger. (s. 39) Jeg synes, at stedet er som et helligt sted for kristendommen.

Central plaza

Port – Byens eneste port på muren.

Støberi

Stedet for dyrene – (s. 20)

Håndværkerkvarteret (9, s. 59 – 60) – Der er pigens hjem.

Boligkvarter (10, s. 61) – Kvarteret havde været et boligkvarter for byens embedsmænd og soldater, men det blev ødelagt. Fortælleren blev holdt et lille og simpelt værelse i distriktet.

Stedet, hvor skyggen boede – Stedet lå i mellemrummet mellem Byen og den ydre verden. (14, p. 103)

Båndet – Et mærkeligt bånd af Byens flod dannet i Byens sydlige ende (16, s. 117).

Kapitel 2

Z-byens bibliotek – En nøgtern to-etagers træbygning i bjergene i Tohoku-regionen, var gammel, men renoveret for nylig. Huset havde været fabriksbolig for en spiritusfabrikant. (30, s. 212 – 213) I det væsentlige var biblioteket en privat ejendom tilhørende hr. Koyasu. (39, s. 309 – )

Et 50 år gammelt træhus (31, s 226 – ) – Huset i Z by, som fortælleren flyttede og boede i.

Rummet i dybden af biblioteket (34, s. 258 – ) – Der var en brændeovn er den samme som den, der er ophidset i byen. (34, p. 261)

(…)

Nøgleelementer, nøgleord og nøgleudtryk

Skygge (1, 8, 9) – Folk i byen havde ingen skygge. Man kan ikke komme ind i Byen, man følger sin egen skygge. Fortælleren tog sin skygge væk og overlod sin skygge til portvagten, så hans skygge små job på ud af muren. (9, s. 55) Pigen sagde, at hun følte, at hun var en slags skygge af noget, nogle gange.

Muren (1 – ) – Den høje og meget stærke mur omslutter byen. Portvagten sagde: “Hvis der er den perfekte ting i verden, må det være denne mur”. Og den blev ikke lavet af nogen, den havde eksisteret fra starten. (7, s. 37) Otte meter høj. (15, s. 108)

Dyr (3 – ) – Mystiske bæster lever i byen ; Skyggen sagde, at de er en funktion til at afgive potentiel negativ energi fra byen.

Horn (3) – Et instrument til at kalde bæster til porten.

Porten (3 – )

Kat (4 – )

Læsebøger (4 – )

Tung frakke (5 – )

Gammel drøm (5, s. 30 – ) – Skyggen fortalte fortælleren, at gamle drømme er en slags mentale genlyd blev efterladt af hovedkroppene blev kørt til ydersiden.

Drømmelæser (5, s. 30 – )

Dybgrønne briller (5, s. 30 – )

Urtete (5, s. 31 – 32) – Den særlige drik til en drømmelæser(e).

Breve (4, 6) – Fortælleren og pigen havde korresponderet med hinanden i den virkelige verden. Hans breve var skrevet konkrete virkelige ting, men hendes breve var skrevet vage indre ting. Hun skrev sin drøm, som hun havde set. Han forsøgte at skrive sin drøm, men det mislykkedes.

“Denne verden” (6, s. 36)

Gamle drømme – Byens bibliotek opbevarer gamle drømme. Deres form er som et æg, og deres overflade er hård og glat som en marmorsten. (7, s. 38 – 39) Gamle drømme var uklare ikke konsekvente, de er “kaotiske mikrokosmos” og “samlinger af efterladenskaber”

En mærkelig drøm om pigen (8, s. 52)

Evigt (11, s. 66 – 67)

Kort over byen (12, s. 75 -) Fortælleren begyndte at lave et kort over byen af egen vilje og nysgerrighed. I første omgang trak han væggen for at kende byens omrids.

Nysgerrighed (12, s. 77 -)

“Mit hjerte bliver kun stiv af og til.” (13, p. 87)

“Mit hjerte og min krop er adskilt en vis mængde.” (13, p. 93)

Dreamreading – Deamreading er den handling, at man kun at se og føle gamle drømme. Fortælleren læste tre gamle drømme hver dag, og fik følelsen af at passere af læsningen. (14, s. 98 – 99) Drømmelæsning må være metoden til at berolige ånder eller/og mentale efterklange af stoffer ; Drømmelæsning er en handling til at befri en gammel drøm eller en ånd fra sin skal. (26, p. 181)

“Kroppen er et skrin, hvori ånden bor”. – Ordsprog fra portvagten. (14, p. 107)

Temapark (16, s. 128)

En psykologisk indhegning som en frygt – Et ord af skyggen. (25, p. 176)

Kapitel 2

“Vores virkelighed skrider frem ved at adskille sig til flere veje i vores hver sin indre side.” – En monolog af fortælleren i begyndelsen af kapitel 2. (27, s. 186)

Mørkeblå baret (28, s. 195 ; 30, s. 219 – 224 ; 40, s. 338 – 339) – En mørkeblå baret, fortælleren så i en lang drøm, så han grundlagde den i chefbibliotekaren loon af Z??? bybibliotek. Baretten tilhører Tatsuya Koyasu. En niece af ham købte den i Paris under en rejse.

Nederdel (32, s. 231-232 ; 40, s. 338-339) – Hr. Koyasu begyndte at bære baret og nederdel, efter at hans kone havde begået selvdestruktion og var død.

Sort te (32, s. 233 – )

Stor gammel brønd (33, s. 251)

12 nøgler (34, s. 260)

Gammel brændeovn – Det var den samme som den i byen. (34, p. 261)

Koyasus ur (35, s. 273) – Hans ur havde sin plade, men der var ingen visere.

Hjerne, fysisk krop og ånd (36, s. 292)

Den hellige bibel (38, s. 302 – 303)

(…)

Kulturelle ting på denne roman

Musik

Imponerende scener og vigtige beskrivelser

Gåder, mysterier og spørgsmål

Tanker og filosofi

Fortolkninger, analyser & memoer

Byen må være den samme som “Verdens ende” i “Hard-Boiled Wonderland and the End of the World”. Handlingen om byen i kapitel 1 er næsten den samme som “Verdens ende”.

Og motivet med biblioteket og læsning af bøger (eller drømmen) ligner “Kafka på kysten”.

Den første del af historien om byen er næsten den samme som “Verdens ende”. Men historien om den virkelige verden eller “denne verden” er helt anderledes.

I de kapitler, som fortælleren beskriver i Byen, bruges det japanske pronomen “WATASHI”, mens der i den virkelige verden bruges “BOKU”.

Jobbet som chefbibliotekar på biblioteket i Z Town Library er et ensomt arbejde og er ikke forbundet med nogen andre end Soeda og Yoyasu. Så det svarer til jobbet som drømmelæser.

Konklusion

Jeg synes, at denne roman er en levende kombination af hans unikke stil af urbane eventyrhistorier (“Det hårdkogte eventyrland og verdens ende” “Dans, dans, dans, dans” og “Kafka på kysten”) og hans anden unikke stil af kærlighedsromaner (“Norwegian Wood” og “Sputnik Sweetheart”). Det er en af de største frugter af hans litterære karriere.

Hele budskabet i denne roman er, hvordan vi håndterer virkeligheden og/eller historier.